Sommerafløser til genbrugspladserne i Frederikshavn Kommune

Søger du et aktivt sommerjob? Bliv ferieafløser på genbrugspladserne primært i Frederikshavn i perioden den 6. juli til 30. august.

Som genbrugspladsvejleder er du vores ansigt udadtil. Du servicerer borgere og virksomheder og er med til at sikre den daglige drift på genbrugspladsen. Derudover rådgiver og vejleder du i at sortere affald – på den måde opnår vi de bedst mulige sorteringer, og at så meget som muligt bliver genanvendt.

Der er tale om én stilling på 37 timer med vekslende arbejdstid mellem kl. 07.00 – 18.30. 

Du er

  • udadvendt
  • opsøgende
  • servicemindet
  • rolig i travle situationer

Det er en fordel, hvis du

  • kan servicere brugere og sikre den daglige drift på genbrugspladserne
  • har gode samarbejdsevner og er fleksibel
  • har ordenssans og kan gøre brug af dine hænder
  • trives med udendørs arbejde
  • har kendskab til it på brugerniveau. 

Kørekort til kategori B er et krav.

Løn - og ansættelsesforhold
Der er tale om en afløserstilling i tidsbegrænset periode. 
Løn - og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen skal du kunne fremvise en ren straffeattest. 

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Driftsleder Lise Brunø mail litb@forsyningen.dk eller tlf. 5163 2977.

Hvem er vi? 
Frederikshavn Forsyning A/S er en multiforsyningskoncern, som består af 9 selskaber. Vi er ca.240 medarbejdere og omsætter for ca. 650 mio. årligt. Du bliver ansat i Frederikshavn Affald A/S. Affaldsselskabet står for indsamling af affald og driver også kommunens genbrugspladser og miljøanlæg.

Læs mere om Frederikshavn Forsyning A/S på www.forsyningen.dk

Skriv et par ord om dig selv og din tidligere beskæftigelse og send os din ansøgning senest den 7. juni. 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Produktion, håndværk og transport
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Midlertidig ansættelse
Afdeling:
Frederikshavn Forsyning A/S
Geografi: Region Nordjylland
Kontaktperson: Lise Brunø
Telefon: 5163 2977
Forsyningen

Hvem er vi?

Frederikshavn Forsyning A/S er en multiforsyningskoncern, der består af 9 selskaber og omkring 240 medarbejdere.

Det er vores opgave at sikre en stabil forsyning af el, vand og varme, at sørge for behandling og afledning af spildevand samt indsamling og håndtering af affald.

Vi er en udviklende og attraktiv arbejdsplads med en decentral struktur, hvor medarbejdernes indsats og samspillet i organisationen skaber resultatet.

Find mere information på www.forsyningen.dk

Frederikshavn Forsyning A/S
Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn
Tlf. +45 9829 9000
CVR-nr.: 25599470
forsyningen@forsyningen.dk